Begræns kræftfremkaldende stoffer om bord

 
 
Kræftfremkaldende stoffer
 
 
 

Få tips og hjælp til et arbejdsmiljø med større opmærksomhed på at undgå og begrænse de stoffer, der kan give kræftsygdomme.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Hele 53% af dem, der dør af arbejdsrelaterede sygdomme, dør af kræft. Det viser undersøgelser fra 2015 foretaget af European Agency for Safety and Health at Work (EU’s arbejdsmiljø agentur).

Som søfarende kan man i en række arbejdssituationer blive udsat for kræftfremkaldende stoffer eller være nødsaget til at arbejde med dem. De farlige stoffer er fx at finde i dieselos på vogndækket i laste- og losse-operationer, i maling og olier. I artiklen her fortæller seniorkonsulent Anne Ries, der har speciale i fysisk arbejdsmiljø og kemikalier, hvor der kan sættes ind for at begrænse de kræftfremkaldende stoffer om bord.

De farlige stoffer er fx at finde i dieselos på vogndækket i laste- og losse-operationer.

De farlige stoffer er fx at finde i dieselos på vogndækket i laste- og losse-operationer.

Lad os først se nærmere på, hvor de kræftfremkaldende stoffer er.

Vær opmærksom på de kræftfremkaldende stoffer om bord. De findes fx her:

  • Olietåger eller udstødning i maskinrum

  • Udstødningsgasser fra skorsten og ind på broen – især på mindre færger

  • Fuelolie påfyldning

  • Brugte olier (hudkontakt)

  • Afprøvning af brændstofventiler

  • Dieselos på vogndæk

  • Slibning i rustfri stål

  • Udstødning fra motor kommer ind i skibet

  • Malinger (udendørs)

  • Maskinrums kemikalier (fx Carbon Remover, ACC9)

  • Stegeos (kabys)

  • Svejserøg

  • Solskin

  • Kræftfremkaldende stoffer der transporteres som last

  • Rygning og passiv rygning

 

Fælles indsats for at øge opmærksomheden på de kræftfremkaldende stoffer

Hos SEA HEALTH & WELFARE oplever vi, at flere rederier ønsker at sætte fokus på, hvordan de kræftfremkaldende stoffer om bord kan begrænses. Og med tallene fra EU’s Miljøagentur i baghovedet, er der mere end én god grund til at skærpe indsatsen for at begrænse de kræftfremkaldende stoffer: der er menneskeliv på spil. Også hos den danske søfartsstyrelse valgte man i 2020 at have særligt fokus på emnet i de årlige syn på passagerskibe, der sejler under dansk flag.

”Med kræft kan der gå op til 40 år, fra man har været udsat, til man får kræft. Det er ikke alle, som har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, der udvikler kræft, det handler om, hvor meget man bliver udsat for det. Jo mere, man er udsat, og i jo længere tid, jo højere er risikoen,” forklarer Anne Ries og forsætter:

”Der gælder et skærpet forebyggelsesprincip i forhold til de kræftfremkaldende stoffer. Derfor skal man gøre endnu mere, end i forhold til almindelige kemikalier. Det betyder, at arbejdet så vidt muligt skal foregå i lukkede systemer, og der skal være alarm på ventilationen. Det er vigtigt, for vi ved reelt ikke, hvor lidt der skal til, før man får arbejdsrelateret kræft”.

Udsugningen er placeret tæt på og suger røgen væk under svejsning.

Udsugningen er placeret tæt på og suger røgen væk under svejsning.

Anne Ries opfordrer til, at man for at skærpe opmærksomheden på de kræftfremkaldende stoffer gennemgår skibet fra top til bund og får belyst, hvor de farlige stoffer er.  

”Kan man lade være at bruge de kræftfremkaldende stoffer? Kan man bruge nogle, der er mindre farlige? Kan man dele arbejdet på flere mennesker? Kan man rydde arbejdsområdet, så dem der ikke arbejder med det, undgår at blive udsat for farlige dampe? Kan man minimere den tid, der arbejdes med stoffet? Der er en række alternativer, som man kan tage fat på,” siger Anne Ries og uddyber:

“Der skal altid laves en risikovurdering, hvor det vurderes, hvor farligt stoffet er, og hvor stor udsættelsen er - altså er der fx risiko for hudkontakt eller indånding? Hvor stor er eksponeringsgraden? Hvordan kan der forebygges? Man skal bruge STOP-principperne. Vurderer man, at man ikke har de optimale arbejdsforhold, så skal man lave en handlingsplan. Er det forsvarligt? Hvis ikke, hvad kan vi så lave af yderligere sikkerhedsforanstaltninger, eller brug af alternativer? Derefter er det vigtigt, at handlingsplanerne bliver fuldt op i praksis. Det er enormt vigtigt, at der er fokus på både oplæring og instruktion”.

Stil skarpt på hverdagssituationerne

Netop fordi der ikke findes undersøgelser af, hvor lidt man skal eksponeres for at udvikle kræftsygdomme, og det er forskelligt fra person til person, så er det vigtigt at gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for at reducere den tid, hvor man udsættes for kræftfremkaldende stoffer.

Derfor opfordrer Anne Ries også til, at man som besætning hjælper hinanden med at stille skarpt på de hverdagssituationer, hvor man kan blive eksponeret, men som man måske ikke altid medregner som særlig farlig eksponering. Det kan være passiv rygning, stegeos fra kabyssen, udsættelse for sol og fx i laste- og losse-operationer, hvor der kan opstå dieselos på passagerskibe eller Ro-Ro skibe, eller dampe og støv fra en kemikalielast 

”Tjek om ventilationen på vogndækket er indstillet optimalt. Vent med andre opgaver, mens der lastes og losses, så ingen udsættes for os og dampe. Hjælp hinanden med at huske på, at det er vigtigt at minimere tiden, motorer kører på dækket. Lad være med at spise og drikke kaffe på dækket, også selvom det er lettest at blive på dækket, når det bare er enkelt kop kaffe, der skal drikkes,” lyder opfordringen fra Anne Ries, der tilføjer: ”Tilsvarende skal man på tankskibe være opmærksom på de særlige arbejdsopgaver, hvor man kan blive udsat for store mængder af kræftfremkaldende laster”.

Hjælp hinanden med at stille skarpt på de hverdagssituationer, hvor man kan blive eksponeret, men som man måske ikke altid medregner som særlig farlig eksponering, fx under udsættelse for sol.

Hjælp hinanden med at stille skarpt på de hverdagssituationer, hvor man kan blive eksponeret, men som man måske ikke altid medregner som særlig farlig eksponering, fx under udsættelse for sol.

Få hjælp fra SEA HEALTH & WELFARE

Det er arbejdspladsen, der har det øverste ansvar for arbejdsmiljøet og sikkerheden om bord, men det er lige så vigtigt, at den enkelte, sikkerhedsorganisationen og skibsledelse konstant er opmærksomme på, hvad der er af kræftfremkaldende stoffer om bord. Alle skal være indstillet på at have arbejdsgange og procedurer, der mindsker risikoen for, at besætningen bliver udsat for de farlige stoffer, påpeger Anne Ries.

Der er en række muligheder for at øge indsatsen mod de kræftfremkaldende stoffer med støtte og vejledning fra SEA HEALTH & WELFARE:

 FAKTA:

Blandt dem, der har været udsat for kræftfremkaldende stoffer på deres job, registreres årligt ca. 120.000 kræfttilfælde, hvilket fører til ca. 80.000 dødsfald om året i EU. Kilde: EU’s arbejdsmiljø Agentur, 2016.

5 TIPS TIL AT BEGRÆNSE DE KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER I HVERDAGSSITUATIONER:

  • Lad være med at spise eller drikke, hvor der lastes eller losses.

  • Udsæt ikke andre for passiv rygning, ingen må ufrivilligt udsættes for rygning.

  • Anvend udsugning (emhætte) og luft ud, så vidt det er muligt for at undgå stegeos.

  • Ved brug af kemikalier så hav styr på, hvor mange timer, det er sikkert at arbejde med dem. Tag højde for at risikoen ofte stiger ved høje temperaturer.

  • Lastning og losning af kræftfremkaldende kemikalier herunder bunkering af fuel kræver særlig opmærksomhed og brug at værnemidler – her er det meget store luftmængder der frigives.

  • Fej kun når det er nødvendigt, så du ikke udsættes unødigt for partikler. Spul dækket eller brug en rengøringsvogn i stedet for at hvirvle støvet op i luften.