Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen, som fx. organisation og teknologi, samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse og kollegaer imellem.

 

Det psykiske arbejdsmiljø

Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt, fordi det fremmer arbejdsglæden og produktiviteten, og omvendt oplever vi ofte en lang række negative konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mange års forskning i arbejdsmiljø har afdækket en række generelle forhold, som vi ved har stor betydning for den enkeltes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. I SEA HEALTH & WELFARE beskæftiger vi os med trivsel og psykisk arbejdsmiljø i bred forstand. Vi udvikler redskaber og indsamler viden, som kan bruges direkte til fremme af trivslen om bord.

 

Vi har stor erfaring med at:

  • bistå rederier med kortlægning af trivslen og i samarbejde med ledelse og medarbejdere at skabe en proces, der kan fremme trivslen.

  • bistå rederier med konkret konsulentbistand i forhold til udfordringer i forbindelse med sygefravær, fastholdelse, konfliktløsning og kommunikation mellem skib og kontor.

  • afholde kurser eller temadage tilpasset et konkret rederi eller skib vedrørende god ledelse, stresshåndtering, konflikthåndtering og samarbejde mellem skib og kontor.

 
 

stress i søfart

 

de 6 guldkorn

forebyggelse af social isolation

samarbejde og kommunikation

chikane, mobning og dårligt arbejdsmiljø

be a buddy

10 gode råd om trivsel

kriser

håndtering og forebyggelse af konflikter