Fit4SEA Fit4SEA Fit4SEA Fit4SEA

fysisk aktivitet

HVORFOR ER fysisk aktivitet VIGTIG for mig?

Fysisk aktivitet er dit middel til at bibeholde din muskelstyrke og have en god kondition, så du både kan klare et arbejdsliv, der måske er præget af fysisk hårde opgaver, og samtidigt har overskud til et fritidsliv ved siden af arbejdet. Men fysisk aktivitet påvirker ikke kun din muskelstyrke og kondition. At bruge sin krop spiller også en vigtig rolle for dit mentale helbred og velbefindende. Det er fordi, fysisk aktivitet udløser signalstoffer, der påvirker dit humør positivt. 

Det er vigtigt at holde sig i god form, også selvom du har et fysisk krævende arbejde. Fysisk aktivitet kan nemlig medvirke til at understøtte og forbedre dine evner til at håndtere de krævende opgaver i dit arbejdsliv. Derudover får du også mere overskud i hverdagen, både fysisk og psykisk, når arbejdsdagen er omme.  

Træning kan altså både forebygge og medføre direkte fysiske og psykiske fordele som både dit arbejdsliv men også dit private liv og fritid vil mærke fordelene ved. 

IMG_5157.JPG
pull.PNG

Men hvor meget skal jeg så lave?  

Alt bevægelse er godt og til at starte med er det underordnet hvad og hvor meget. Plejer du ikke at være fysisk aktiv, kan du tage udgangspunkt i:  

  • At træne noget du synes er sjovt,  

  • At træne med den intensitet du har lyst til

  • At træne i hvor lang tid du synes du gider eller rent eller rent faktisk har tid til. 

Al fysisk aktivitet, uanset hvad eller hvor meget, har positive effekter på dit fysiske og mentale helbred. Så uanset om du vil du dyrke yoga 10 minutter om dagen, spille basket med resten af crewet, løbe en lang tur på løbebåndet eller styrketræne, så er der udelukkende kun positive effekter at hente i forhold til dit fysiske og 
mentale helbred.  

 

Programmer

til cykling,

roning og løb

Hent programmer her til din træning

TRÆNINGSUDSTYR TIL SKIBET

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL AT KOMME I GANG MED TRÆNINGEN?

Kontakt Pernille, sundhedsfremmekonsulent i SEA HEALTH & WELFARE, for råd og vejledning.

Vores sundhedsfremmekonsulent Pernille kan hjælpe dig og din besætning på rette vej eller med at holde dampen oppe. Pernille kan fx hjælpe dig og jer med:  

  • At dele viden om hvorfor fysisk aktivitet er vigtig for dig og din besætning. 

  • Hvordan du/I kan tilrettelægge træningen, så det passer til netop dig/jer og livet til søs.  

  • Træningsprogrammer og indkøb af udstyr, hvad enten I har et lokale til rådighed eller blot et par kvadratmeter at træne på. 

  • Aflægge skibsbesøg hvor der både er plads til en snak om fysisk aktivitet generelt, og fx helbredsmålinger med kropsvægtsanalysescanneren  

  • Arrangere temadage, workshops og kampagner til netop jeres skib og problemstillinger. 

.. mangler du hjælp til andet eller har I nogle problemstillinger, I gerne vil vende, så kontakt Pernille.

Fit4SEA+Fit4SEA+Fit4SEA+Fit4SEA
 

NYHEDER RELATERET TIL FYSISK AKTIVITET