Gør lidt ekstra ud af julen og andre mærkedage ved at købe spil, gaver til konkurrencer om bord eller udstyr til jeres skibsklub med hjælp fra os.

Læs herunder, hvordan vi hjælper jer med indkøb.

 

Hjælp til indkøb

SEA HEALTH & WELFARE/Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd kan hjælpe skibsklubber med at indkøbe og fremsende varer til brug om bord.

Denne proces er ofte tidskrævende, så vær i god tid, særligt når I bestiller julegaver. Vi sender gaverne med stores, så I skal selv være opmærksomme på, hvornår gaverne skal være rederiet i hænde for at nå ud til jer inden jul.

En forudsætning for at SHW kan hjælpe jeres skibsklub med momsfrie indkøb i henhold til momslovens § 34 er, at skibets kaptajn udfylder og fremsender en erklæring – læs mere om det praktiske herunder.

Indkøb til skibsklubben kan for eksempel være:

·         Brætspil, puslespil, konsolspil

·         Motionsudstyr og sportstøj

·         Bingopræmier

·         Julegaver

 

PRISgrupper

Man kan vælge gaver i tre forskellige prisgrupper:

Prisgruppe A: DKK 200 pr. person

Prisgruppe B: DKK 300 pr. person

Prisgruppe C: DKK 500 pr. person.

Vi kan også hjælpe jer med at få trykt fx skibets navn på sportstøj og andre rekvisitter.

Vælger I at foretage en bestilling gennem SEA HEALTH & WELFARE, så er det SHW, der står for bestilling og levering af alle indkøb. SHW bestiller og modtager varerne, og så videresender vi varerne til skibet med udførselsangivelse.

Vi handler udelukkende med virksomheder med en dansk hjemmeside.

 

Det praktiske

1:

Send en mail med jeres bestilling til skibsklub@shw.dk

Skriv, hvor mange julegaver I ønsker og i hvilken prisgruppe.

Skriv også skibets navn, navn på kontaktperson samt forsendelsesadressen.

Vær så konkret og specifik, som muligt i jeres bestilling.

2:

Vi sender en bekræftelsesmail med betalingsoplysninger samt en erklæring, som skibsføreren skal udfylde, underskrive og returnere på mail. Med erklæringen bekræfter kaptajnen, at indkøbet er til skibsklubben til brug på skibet i internationalt farvand. Erklæringen kan også hentes her:

Hent skibsføres erklæring om indkøb til skibsklubben

Download masters declaration for buying goods for the ships club

3:

Når vi har modtaget og godkendt erklæringen, og beløbet er modtaget, vil vi bestille og modtage de ønskede varer.

Efter modtagelse sender vi varerne videre til skibet. Denne proces er nødvendig for at imødekomme reglerne for fritagelse af told/moms.

4:

Reklamation og returnering:

SEA HEALTH & WELFARE står kun for indkøbet og forsendelse af varen. Ved reklamation eller returnering, skal skibet selv kontakte leverandøren direkte.

Spørgsmål:

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: skibsklub@shw.dk

 

Elektronik

Bemærk at nogle rederier ikke kan påtage sig forsendelse af elektronik til skibene. Hvis vi skal hjælpe med elektronik, beder vi jer derfor kontakte os inden bestilling, så vi kan aftale nærmere.

 
 

artikler relateret til skibsklubben