På dybt vand med mobilen: Imran Rashid viser vej til sunde digitale vaner

 
Op i gennem 1980’erne optimerede og effektiviserede NASA sig til en fatal ulykke, nemlig eksplosionen af rumfærgen Challenger i 1986.

Læge og ekspert i sunde digitale vaner forklarer, hvad der sker med hjernen og fællesskabsfølelsen, når vi tænder mobilen. Han fortæller også, at før vi overhovedet kan arbejde med sunde digitale vaner til søs, skal basale, biologiske behov som tilstrækkelig søvn, nærende mad og rent drikkevand være dækket.

 
 

af Dyveke Nielsen, kommunikationsansvarlig i SEA HEALTH & WELFARE


Hvordan ser din dag ud, når vagten er slut? Er besætningen samlet i dagrummet over pandekager og is? Hepper I på skibsassistenten, der vinder over maskinchefen i FIFA på Playstationen? Eller står dagrummet tomt, fordi alle er gået på hvert deres kammer? Og er joysticket skiftet ud med en mobil og er fodboldkampen blevet en battle om skibets ene megabit? Så læs med her.


Mobilen kommer med en pris

Hvad sker der med os, når vi får en mobil i hånden? ”På den ene side kan man sige, at teknologien i mobilen åbner op for, at vi kan få dækket nogle sociale, biologiske og psykologiske behov. Med mobilen kan man let få stillet tørsten efter en social interaktion. Det kan fx være at holde kontakten med familie og venner, når vi er hjemmefra. Det er der visse fordele ved, bl.a. at føle velbehag ved at vide, at de derhjemme har det godt. MEN brugen af mobilen har en pris, som de færreste er bevidste om. Nemlig at tiden brugt foran skærmen er tid afskåret fra relationer i det virkelige liv. Relationer, der er livsnødvendige. Få mennesker er klar over, at man har brug for at være sammen med andre mennesker i den fysiske verden for at være et sundt og lykkeligt menneske. Uden menneskelig kontakt kan du blive syg, fordi du bliver ensom, og ensomhed slår mennesker ihjel. Og føler man sig ensom, er mobilen bare en rigtig dårlig erstatning. Det svarer til at spise tyggegummi, når man er sulten.”


Mobilen er en sæbeopera – om dig

Hvordan spiller mobilen ind på ensomhed? ”Mobilens funktioner er bygget op på den måde, at du er med i et univers, hvor du er hovedpersonen. Det, som denne her telefon præsenterer er det bedste, eller værste om man vil, fra Hollywood, transporteret direkte ned i lommen på dig af Silicon Valley. Den giver dig en fornemmelse af, at du er med i en film, hvor du er hovedpersonen, og hvor der hele tiden sker noget omkring dig. Funktionerne i mobilen gør, at du føler, at du skal komme tilbage igen og igen. Hvem har skrevet til dig? Hvem har liket dig i dag? Hvem har reageret? Hvem af dine venner har gjort noget, som har med dig at gøre? Det eneste du skal gøre, er at trække den enarmede tyveknægt, og så kommer næste episode af dit liv. Denne her sæbeopera om dig gør, at du gradvist bliver mere og mere optaget af dig selv og mindre og mindre engageret i mennesker omkring dig i det virkelige liv.”

Mobilen er ikke kun skidt. Den er et vigtigt redskab til at holde kontakten til familien. Billede taget af Gert Bjerre, 2018, Fotokonkurrencen for søfarende

Mobilen er ikke kun skidt. Den er et vigtigt redskab til at holde kontakten til familien.
Billede taget af Gert Bjerre, 2018, Fotokonkurrencen for søfarende

Mobilen gør ved os, hvad den enarmede tyveknægt gør for ludomanen

Bliver man afhængig af en mobil? Når du er på din mobil, udløses signalstoffet dopamin i hjernen. Det er lykkehormonet, der fodrer dit ego, og som er stærkt vanedannende. Det udskilles også i hjernen, når man fx drikker alkohol, ryger cigaretter, når narkomanen tager stoffer, eller når man er forelsket. Fordi hormonet er så stærkt vanedannende, vil du hele tiden søge tilbage til mobil, fordi den giver dig en følelse af velbehag. Det er det samme, der sker med ludomanen og den enarmede tyveknægt. Det er ikke gevinsten, der lokker. Det er forventningen om en gevinst, ligesom forventningen ved næste episode af din egen sæbeopera på mobilen. Når du derimod er sammen med andre mennesker i det virkelige liv, når du ser et menneske i øjnene, giver et kram eller et high-five, stiger hormonet, oxytocin. Det er det hormon, der skaber fællesskabsfølelse og får os til at knytte bånd til andre mennesker. Det svarer til at spisende et sundt og nærende måltid mad, når man er sulten. Man kan sige, at dopamin svarer til sex, drugs og rock ‘n’roll-følelsen, hvorimod oxytocin svarer til tro, håb og kærligheds-følelsen, og det er den, der er essentiel for fællesskabet.

Hjernen er bedst til det, den gør mest

Hvad sker der over tid, når vi er meget på mobilen? Din hjerne er indrettet på den måde, at det den gør allermest, bliver den allerbedst til. Samtidigt vil den hele tiden forsøge at gøre det, den er bedst til. Det betyder, at på et tidspunkt vil du ikke længere registrere, at når du keder dig, så tager du din mobil frem, og når den ikke er der, så mangler du den. Du har simpelthen trænet hjernen til, at mobilbrug ikke længere er et bevidst valg du tager, men derimod en ubevidst vane hos dig. Det er en ond cirkel, fordi det særligt er to ting, der går fløjten, når mennesker ikke kan lade være med konstant at være på mobilen. Den ene er evnen til at reflektere over relationer, altså den her ping-pong til at styrke relationen mellem mennesker og dermed danne oxytocin og fællesskaber. Den anden er evnen til at lære, til at koncentrere sig og at være nærværende, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ens arbejdsliv, men også for ens privatliv, når man er hjemme igen hos familien og kæresten. Det er sværere for dig at være nærværende overfor dit barn, hvis du har brugt din fritid på skibet med din mobil.

Ekspertens fem råd til sunde digitale vaner til søs

1.       Biologiske basale behov skal være på plads
Først og fremmest skal de helt basale behov være dækket, før vi kan snakke om sunde digitale vaner. Her skal vi helt tilbage til Maslows behovspyramide. Den søfarende skal bl.a. have ordentlig mad, rent vand, en seng at sove i og nok søvn. Sover vi fx ikke nok, bliver vi mere primitive. Vi bliver mere impulsstyrede, instinktive og handler refleksorienteret, hvor vi bare gør det, vi har lyst til, fx at tage mobilen frem, når vi keder os. Når de basale behov er dækket, kan man dernæst stille spørgsmålet, hvordan vi sikrer os, at alle besætningsmedlemmer hver dag føler sig som en del af et fællesskab?

2.       Samhørighed gennem makkerskaber
Alle mennesker har brug for en følelse af samhørighed. Alle har brug for at svare på, ’hvorfor er vi her?’. Det kan ske ved at indbygge nogle fixpunkter i arbejdsdagen, fx gennem teambuilding eller opgaver, der løses i makkerskaber. Dét, at man samarbejder og hjælpes ad om at løse en opgave gør, at der skabes en ”vi-er-der-for-hinanden”-følelse. Vi er nødt til at snakke sammen, når vi arbejder sammen. Det vil jo være røvkedeligt ikke at snakke sammen, når nu vi alligevel skal gå op og ned ad hinanden. Fagligt giver det også meget mere mening at løse opgaver sammen. Både fordi man udveksler erfaringer med hinanden, men også fordi, at når du føler et venskab med din kollega, vil du også løse dine opgaver bedre.

3.       Kulturneutrale sociale fællesskaber
Skab nogle fællesskaber gennem kulturneutrale fixpunkter, fx i sportsrummet, at spise sammen i messen eller se en film sammen. Følelsen af at være en del af et socialt fællesskab er et behov, der er ens for alle, uanset hvor i verden man kommer fra. Vi har alle behov for at føle os set, føle os hørt og føle nærvær fra andre. Dækkes disse behov ikke, vil alle kulturer få samme symptomer. Ensomhed er ligeglad med hudfarve og kultur.

4.       Potteplanter og hygge
Fællesskabsfølelsen opstår også ved at opholde sig i omgivelser, der er rare og hyggelige. Derfor kan noget så basalt som potteplanter og puder være med til at skabe bedre sammenhold om bord. Der er nogle mennesker, der fra naturens side er dygtigere til at skabe fællesskaber (se herunder).

5.       Flere kvinder i søfart
Det, jeg siger nu, er for egen regning, men kvinder har en langt mere veludviklet social hjerne end mænd. De er nemlig udstyret med et mere raffineret omsorgsgen, og derfor bør skibsfarten gøres til et attraktivt erhverv for kvinder. Det vil bidrage til fællesskabsfølelsen.