Godt fællesskab til søs kræver en indsats
For kaptajn på DFDS’ skibet KING SEAWAYS, Andreas Kristensen, er det først og fremmest de menneskelige aspekter ved at være til søs, der tiltaler ham. For ude på havet hersker et helt særligt fællesskab, der dog kan være udfordret af brugen af mobiler.
af journalist, Louise Graa Christensen
Et helt særligt fællesskab med menneskelige værdier såsom plads til forskellighed og forståelse for andre. Der er ikke tvivl at spore, da kaptajn på DFDS’ skib KING SEAWAYS Andreas Kristensen bliver spurgt til, hvad det er, der driver ham som sømand og kaptajn. Og adspurgt om, hvad der fik ham til at vælge jobbet som søfarende, kommer svaret også med det samme: ”Jeg er nok arveligt belastet, for min far sejlede, og det samme gør mine tre brødre. Når der kom breve hjem fra verden, lød det spændende, så det stod tidligt klart, at jeg ville vælge den vej,” siger han. Og ganske som forventet tiltalte livet ombord ham: ”Man lever og arbejder sammen, og derfor kommer alle også med en overordnet ide om, at det hele skal hænge sammen. For eksempel synes jeg, at filippinerne er helt enestående til at holde humøret højt, selvom de har været til søs i mange måneder, hvor vi danskere kan være trætte efter nogle uger. Men jeg føler, at langt de fleste lægger mange kræfter i, at det skal være rart at være der,” siger Andreas Kristensen.
vigtigt at forstå besætningens udfordringer
Andreas Kristensen trives også i rollen som kaptajn. Efter sin tid som styrmand i DFDS avancerede han til kaptajn i 2012, og siden 2017 har han været på KING SEAWAYS. Når han skal sætte ord på sine største styrker som kaptajn, er det også det med at være god til ”det menneskelige”, der falder ham ind. At kunne lytte og forstå besætningsmedlemmernes udfordringer: ”Selvfølgelig er det centralt at holde øje med de fysiske forhold på skibet og have overblik over, hvad der foregår hvor, men at være en god kaptajn handler mindst lige så meget om at komme rundt og tale med folk,” siger han. ”Desuden er det centralt, at man ikke har en kort lunte og at have forståelse for, at alt ikke altid bliver, som man havde forestillet sig. Det kan ikke hjælpe, at man hidser sig op over småting og vil gøre alting selv.”
Andreas Kristensen har tidligere haft mediernes bevågenhed for sin rolle som kaptajn, da han og hans besætning på DFDS-fragtskibet BRITANNIA SEAWAYS modtog en international tapperhedspris for deres måde at håndtere en alvorlig brand på skibet på. Andreas Kristensen mener dog ikke selv, at han optrådte usædvanligt tappert, og skubber besætningen og de brandmænd, der kom til, i forgrunden.
ombygning af messen til gavn for alle
Selvom det giver sig selv, at der er et fællesskab til søs, kræver det stadig en indsats at skabe et godt et af slagsen. Det har man arbejdet bevidst med på KING SEAWAYS, fortæller Andreas Kristensen og forklarer, at der har været gang i en lang proces med at lave om på messerne. ”Før var der en meget klassisk opdeling med en messe for officerer og en messe for menige sømænd, men vi oplevede, at der næsten ikke kom nogen om aftenen. Derfor valgte vi at lægge messerne sammen, så alle spiser sammen. Som jeg ser det, har det været en gevinst, og vi sidder mere på kryds og tværs af afdelinger og officerer og menige sammen,” siger han og tilføjer, at idet støjniveauet blev hævet med sammenlægningen, har det også været nødvendigt at lave en ’quiet’ messe.
Messen er lagt sammen på KING SEAWAYS, så alle besætningsmedlemmer spiser sammen.
Mobiler kan udfordre fællesskabet
En af grundene til, at støjniveauet i messen kan blive højt, er – udover den almindelige snak fra mange mennesker – at flere også benytter pauserne til at tjekke og lave opkald fra deres mobiler. ”Skibsfarten og søens folk afspejler det øvrige samfund, og derfor møder man også de samme udfordringer, når det kommer til brug af mobiler. I forhold til sociale medier er det ikke altid et problem, fordi vi har dårligt netværk på skibet, men jeg kan se, at folk sidder en del for sig selv og bruger meget tid på deres mobiler, og jeg tjekker den da også flere gange dagligt,” siger han.
Andreas Kristensen har dog ingen planer om at indføre regler på området, selvom mobiler kan udfordre fællesskabet. Mobilen er nemlig også adgangen til kontakt med familie og venner: ”Vi har så mange regler ombord, at jeg nødigt vil sætte regler for mobiltiden også. Når folk taler med deres familie, kan man jo ikke sige noget til det, og jeg er også ofte selv i kontakt med familien,” siger han og peger på, at det er vigtigt, at besætningsmedlemmer med andre nationaliteter, der er længe væk hjemmefra, har frihed til at være i tæt kontakt. På KING SEAWAYS er der 150 besætningsmedlemmer fra cirka 10 forskellige lande, primært de skandinaviske lande, Polen, Filippinerne og Ukraine.
når fællesskabsfølelsen peaker
Idet restriktioner på brugen af mobiler for Andreas Kristensen at se ikke er en god løsning, handler det om at finde en balance og tilbyde alternativer, mener han. Og han kan pege på flere ting, der gør en forskel. Det første er skibets kondirum: ”Kondirummet er et genialt sted at skabe fællesskab, for jeg ser folk på tværs af nationaliteter, kulturer og afdelinger, der træner sammen og for eksempel dyster om tider og baner på kondicyklerne,” siger han.
”Det mest geniale er, når vi engang imellem spiller fodbold eller basketball på land - det skaber virkelig samhørighed. Der er jeg ikke kaptajn længere, men allernådigst venstre bak, og så træder andre måske i karakter og styrer det hele. Man får helt andre roller på sådan en fodboldbane, og så er det bare sjovt.”
Heldigvis er det ikke kun i kondirummet, som han vurderer, at cirka en tredjedel af besætningen bruger og til den månedlige kamp på land, at der opstår et særligt fællesskab. Det kan også forekomme i de daglige arbejdsopgaver.
”En almindelig travl hverdag, hvor man er afhængig af hinanden for at få tingene til at gå op i en højere enhed, giver også sammenhold. Eller når vi er i gang med en større operation – for eksempel når vi går i dok, og alle kommer lidt ud af deres vante rutiner og samarbejder mere på kryds og tværs af afdelingerne. Det kan også være der, fællesskabsfølelsen peaker,” slutter han.
om king seaways
Skibet er bygget på Seebeckswerft i Bremerhaven i 1986 til TT-line.
I 1993 solgt til Brittany Ferries hvor den sejlede under navnet ”Val de Loire”.
I 2006 overtaget af DFDS som KING OF SCANDINAVIA.
I 2011 omdøbt til KING SEAWAYS.
Sejler i fast fart mellem Amsterdam og Newcastle, med daglig afgang kl. 18 og ankomst kl. 10 næste dag. Kan tage 1400 passagerer og har plads til cirka 300 biler og 30 lastbiler og trailere.
4 MAK hovedmotorer på i alt 19500 kW.
Der er 150 besætningsmedlemmer fra cirka 10 forskellige lande, primært de skandinaviske lande, Polen, Filippinerne og Ukraine.