Alle sejlende skal trygt kunne spise den mad, der serveres uden frygt for at blive syge -eller i værste tilfælde dø af sygdomme, som de har fået gennem maden. derfor er det vigtigt at vide, hvordan man håndterer fødevarer korrekt. vi har her samlet en række løsninger til god hygiejne i kabyssen.

 

Hygiejne i kabyssen

SEA HEALTH & WELFARE har udviklet pakken "Hygiejne i kabyssen", som giver vejledning og gode råd til egenkontrol i kabyssen. Pakken indeholder:

  • Tre hæfter er vejledninger, der giver råd til, hvordan egenkontrol kan gribes an. Hæfte 1 er til rederiet, der sætter rammerne. Hæfte 2 er til skibsføreren og skibskokken, der skal sikre organiseringen og dokumentationen om bord. Hæfte 3 er nyttig viden til skibskokken om fødevaresikkerhed og forebyggelse af sygdomme m.m.

  • DVD-film og det medfølgende hæfte giver en introduktion

  • To A3-plakater kan hænges op i messen.

  • Vægplakat i plastik kan med sugekopper hænge på en dør eller en skotte i kabyssen.

  • Klistermærker til at sætte op forskellige steder, fx i provianteringen eller messen. Det er vakuummærker, der let kan sættes op og tages ned, fordi de ikke klistrer fast.

  • En CD med gode eksempler på skemaer. Skemaerne er til inspiration og skal helt sikkert tilpasses rederiets/skibets behov.

"Hygiejne i kabyssen" er et værktøj, som er målrettet de søfarende, og som rederierne kan benytte til selv at implementere egenkontrol fx i ISM/SMS. Fokus er på kabyssen og HACCP.

Værktøjet vil være i tråd med de lovpligtige krav, der er i MLC 2006 3.2, og lægger sig op af de danske bekendtgørelser på området.

 

En kampagne om hygiejne

Vil rederiet gøre en ekstra indsats kan ”Hygiejne i kabyssen” udrulles som en kampagne. SEA HEALTH & WELFARE tilbyder at hjælpe med at geare indsatsen og lægger derved op til, at rederiet koordinerer en indsats fx over et halvt år, et år eller to år. Til dette er der følgende hjælpemidler:

  • ”Hygiejne i kabyssen” har plakater og klistermærker til kabys og messe.

  • Involvering af kabyspersonale i fornyelse af kost- og sundhedspolitikken i rederiet. Blandt andet kan vi tilbyde et opkvalificeringsforløb for kabyspersonale opbygget som splitkursus. Se kampagneforslaget nedenfor.

  • Tilmelde skibene til nyhedsmail.

  • Bestillingsark til kampagne-merchandise, t-shirts og servietholdere. Vedlagt ”Hygiejne i kabyssen”.

  • Hygiejne-certifikat kurser, enten som tilstedeværelse-kursus eller e-learning.

 

Hygiejne-certifikat kurser

For at imødekomme de kommende krav i MLC og den danske bekendtgørelse skal rederierne have styr på, at personalet i kabyssen har de nødvendige kompetencer. I den forbindelse er SEA HEALTH & WELFARE blevet godkendt til at afholde hygiejne-certifikat kurser. Derfor udbyder vi hygiejne-certifikat kurser som e-learning.

Gå til tilmelding af hygiejnekursus

Læs mere om MLC 2006

Læs mere om vores kurser

 

Officielle vejledninger

Nedenfor finder du også den officielle vejledning til embedslæger og en særlig vejledning om skadedyrsinspektion på skibe for skadedyrsinspektører. De beskriver rammerne for skibsinspektionerne og udstedelsen af hygiejnecertifikater. Du finder en detaljeret beskrivelse af arbejdsgange og procedurer.

Vejledning til embedslæger om hygiejnecertifikater til skibe

Vejledning om skadedyrsinspektion på skibe

Bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe

 
 

artikler relateret til fødevarehygiejne