Arbejdsmiljø
Vi hjælper skibe og rederier med et sundt og sikkert arbejdsmiljø til søs. Vores erfarne konsulenter tilbyder rådgivning og redskaber, der kommer hele vejen rundt om den søfarendes arbejdsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for ulykkesforebyggelse, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, ledelse og kommunikation, samt kost og hygiejne i kabyssen og meget mere.
Velfærd
Vi hjælper skibsklubben med indkøb af varer til skibet. Vi leverer nyheder fra alle verdenshjørner til alle syv verdenshave. Vi tilbyder film- og tv-ordninger, friske bøger fra vores bibliotek og ferie i de Søfarendes Ferieboliger. Som søfarende kan du vinde fede præmier i den populære sportskonkurrence Fit4SEA, og samtidigt komme i bedre form.
Kurser
Skal du bruge et hygiejnebevis eller er du blevet udpeget som medlem i sikkerhedsorganisationen (§16-kurset)? Vi udbyder en lang række af kurser og vi kan også skræddersy et kursus, der passer til det behov et rederi står med. Det kan fx være den gode kommunikation mellem skibet og kontoret på land eller et kursus i stress- eller konflikthåndtering.
@SEA-@SHORE
Platformen @SEA-@SHORE (tidligere Health & Safety at Sea) er rederiets og skibets arbejdsmiljøprogram, der fungerer i både et offline og et online miljø, og på flere computere samtidigt. Du kan tjekke om kemikalierne er i orden og du finder madopskrifter, risikovurderinger og får fx adgang til Lægebog for Søfarende.